Lignano

Lignano, som stammer fra lupignanum og betyder “sted beboet af ulve” også kendt som “træskoven”, var en lille havneby, hvor fiskerne fra Marano lagde til for at bruge de tilstedeværende pinjetræer.

I den romerske tid gik Via Annia som forbandt Concordia med Aquileia sandsynligvis gennem Lignano; som bevis for dette er adskillige vejsten fundet af nogle fiskere.
I de første tegninger som stammer fra det 5. og 6. århundrede fremstod Lignano halvøen som en serie af sandrevler, som gennemkrydsedes af adskillige kanaler og sandstrøg, en massiv gruppe af sorte pinjetræer, stenege, musetorne, enkelte små huse vendende mod lagunen, en fiskerhytte og en lille kirke

I middelalderen kom byen under patriarken af Aquileia for senere at blevet overdraget til grevskabet af Gorizia. I 1542 blev den eksisterende by befæstet efter ordre fra patriark Grimani, men i løbet af det efterfølgende år et angreb af venezianerne førte til destruktion af fortet og den efterfølgende opgivelse af området.

I 1813 begyndte der at komme en lille gruppe indbyggere og i begyndelsen af 19.-hundredetallet begyndte man at opføre de første hoteller som førte til Lignanos store succes som turiststed for lokale beboere og eftertragtet sted for internationale turister.
Lignanos gyldne periode var i begyndelsen af 50’erne især som følge af private entreprenørers initiativer som gav en ny impuls til bygnings- og byplanlægningen som udviklede området til dets formål som turistbadeby.

Lignano, som stammer fra lupignanum og betyder “sted beboet af ulve” også kendt som “træskoven”, var en lille havneby, hvor fiskerne fra Marano lagde til for at bruge de tilstedeværende pinjetræer.

I den romerske tid gik Via Annia som forbandt Concordia med Aquileia sandsynligvis gennem Lignano; som bevis for dette er adskillige vejsten fundet af nogle fiskere.
I de første tegninger som stammer fra det 5. og 6. århundrede fremstod Lignano halvøen som en serie af sandrevler, som gennemkrydsedes af adskillige kanaler og sandstrøg, en massiv gruppe af sorte pinjetræer, stenege, musetorne, enkelte små huse vendende mod lagunen, en fiskerhytte og en lille kirke

I middelalderen kom byen under patriarken af Aquileia for senere at blevet overdraget til grevskabet af Gorizia. I 1542 blev den eksisterende by befæstet efter ordre fra patriark Grimani, men i løbet af det efterfølgende år et angreb af venezianerne førte til destruktion af fortet og den efterfølgende opgivelse af området.

I 1813 begyndte der at komme en lille gruppe indbyggere og i begyndelsen af 19.-hundredetallet begyndte man at opføre de første hoteller som førte til Lignanos store succes som turiststed for lokale beboere og eftertragtet sted for internationale turister.
Lignanos gyldne periode var i begyndelsen af 50’erne især som følge af private entreprenørers initiativer som gav en ny impuls til bygnings- og byplanlægningen som udviklede området til dets formål som turistbadeby.

Lignano Riviera: ligger midt i et grønt område med strandfyretræer mellem stranden og Tagliamentos udmundingen, hvor man har etableret golfparken, den zoologiske park og termalbadet.

Lignano Pineta er opstået takket være en gruppe af friulanske entreprenører ledet af grev Carlo Alberto Kechler, som gennem 50’erne havde udført et innovativt byprojekt formet som en spiral tegnet af arkitekten Marcello D’Olivo, en lille turistby helt i grønne omgivelser med pinjetræer. Dette projekt er blevet omtalt i adskillige specialtidsskrifter for dets originalitet og funktionalitet og fordi det ikke har ødelagt omgivelserne og pinjeskoven.

Også Ernest Hemingway boede i dette område og medvirkede til at gøre området kendt idet han kaldte stedet “Italiens Florida”. Alberto Sordi var, med sit hus i Pineta, en af de førende som levede det mondæne liv i Lignano i 60’erne.
Langs stranden finder man svømme - og vindsurfingskoler, udlejning af cykelbåde og kanoer foruden en livlig aktivitet af optræden for voksne og børn gennem hele sæsonen.

Lignano Sabbiadoro: “det gyldende sand” hedder sådan pga. strandens karakteristiske farve med dens finkornede gyldne sand, et roligt hav som kun langsomt bliver dybt og derfor er perfekt til børn.

En strand der er ideel for relax, for en energigivende massage, intense beachvolley kampe og for en måde at være afslappet på som få jer til at genfinde glemte glæder, fyldt med hoteller, villaer og lejligheder. Det er byens historiske centrum, med en karakterisk hovedgade fyldt med forretninger, barer, restauranter, butikker, spillehaller og små pladser.